SimplCoffee | Læs og lær mere om os

Mit navn er Bo Haugaard Kristensen og jeg har startet SimplCoffee.

Min rejse i kaffens univers starter helt tilbage i 1998, og vejen ind i den stod bestemt ikke mejslet i sten. Langsomt men sikkert blev kaffen en stor del af mig, og mange kender mig i dag som KaffeBo.

At jeg endte i kaffebranchen i 1998 , havde jeg ikke selv set komme. Jeg drak ikke kaffe på det tidspunkt, og at jeg bad om te til jobsamtalen med et kaffefirma var nok heller ikke de bedste forudsætninger for at få foden indenfor. Men skæbnen ville det anderledes, og heldigvis for det. 

Mine spæde kaffe-barnesko trådte jeg i B2B (kontorkaffe) i større kaffefirmaer hvor speciality kaffe endnu ikke var nået ud til på daværende tidspunkt, men i dag noget alle de store kaffefirmaer vil være en del af.

Min passion for at hjælpe med at skabe gode oplevelser hos mine samarbejdspartnerne trak mig helt fra starten langsomt i retningen af speciality kaffe. Ret hurtigt efter jeg havde fået foden indenfor i kaffe verden i 1998, var jeg den stolte ejer af en iRoast kafferister, en Rocket espressomaskine og Mazzer espressokværn. 

Så var min rejse mod speciality kaffe for kickstartet, og 10 år efter jeg den første kop hjemmeristede kaffe ramte mine smagsløg, fik jeg foden under eget bord og startede MokkaHouse i 2008 hjemme i garagen. Det blev til eget kafferisteri, webshop, events, fysisk butik, kaffeskole og MokkaHouse var med til at starte to kaffebarer op i Aarhus. Det blev en fantastisk oplevelses- og lærerig rejse på 10 år, inden jeg var nødt til at afhænde det. 

Her er et lille nostalgisk tilbageblik på en brøkdel af de oplevelser kaffen har budt mig og formet min vej.

Et møde med Martin Hildebrandt står tydeligt (Første danske VM barista vinder i 2001) Det var på en messe, han viste mig hvordan og hvor “nemt” det er at steame mælk (microskum) - en aha oplevelse, og længe før man kunne finde 1.000 vis af videoer på YouTube eller kunne melde sig på et baristakursus hos den lokale kaffepusher for at lære det.

Thule Basen har jeg besøgt to gange, sandsynligvis den nordligste beliggende café. Der havde jeg fornøjelsen af at levere espressoudstyr, kaffe, foredrag og kursus til personalet i en årrække.

Kaffens verden byder stadigvæk konstant på nye eventyr, fantastiske oplevelser og spændende relationer. 

Glæder mig til at servicerer dig med god kaffe og lækkert udstyr.

De varmeste kaffehilsner

Bo